At være pårørende til en hjerneskadet/kronisk syg og/eller dement

Når et menneske får en hjerneskade, lider af demens eller er kronisk alvorlig syg, så påvirker det alle omkring det menneske i større eller mindre grad alt efter, hvor tæt man er på den anden.

Årligt rammes ca. 12.000 af en blodprop eller hjerneblødning, hvor 70% er over 60 år. Det skønnes, at 200.000 lever med senfølger heraf. Omkring 8.000-10.000 mennesker i Danmark rammes af en demenssygdom hvert år. I alt lever cirka 90.000-100.000 danskere med en demenssygdom.

Mange pårørende beskriver forløbet efter den erhvervede hjerneskade, alvorlig sygdom og/eller demens, som en rutsjebanetur af følelser og tanker. Det kan være fra glæde over, at ens nærmeste overlevede og håb til angst, vrede og nedtrykthed. Reaktionerne kan være forskellige fra person til person. Det er ikke noget, man skal eller kan styre, da der ikke er nogle rigtige eller forkerte reaktioner.

Kirsten Panton levede i 10 år med sin mand, som havde senskader efter en hjerneskade. Han havde et såkaldt skjult handicap, hvor han ændrede personlighed, mistede hæmninger og empati, blev mere indelukket og mistede evnen til indføling i andres oplevelser og følelser. Hør Kirstens historie efterfulgt af samtalesalon, hvor vi taler om egne erfaringer i mindre grupper. Emnet er højaktuelt, da velfærdssamfundet er under pres, og staten forventer, at vi som pårørende i fremtiden skal være indstillet på at påtage os et større ansvar for vores familiemedlemmer.