Nytårskur 2027
Vi gentager succesen fra sidste år! Vi går igen det nye år i møde med Linedance. Den erfarne Linedance-instruktør Gitte Sandemand underviser os en times tid i Linedance. Gitte glæder sig til igen at danse med os. Det bliver sjovt: Nogle kan allerede, vi andre prøver måske for første gang, og nogle sidder måske på en stol og ser på.
Gitte anbefaler, at vi har kondisko på eller andre sko, som er gode at bevæge sig i.
Til information: Gitte har danset siden 2003. Allerede året efter i 2004 begyndte hun at undervise i Herlev Linedance “HCDC” og underviser der stadig. Siden 2022 har hun desuden undervist på Skovgården i Værløse.
I den anden halvdel, hvor vi ønsker hinanden et godt nytår, ser vi frem mod det nye år med intet mindre end Bobler & Kransekage.
Vi glæder os til at være sammen med jer.
De bedste hilsner fra
Bestyrelsen

